Se koncertprogrammets mange spændende koncerter.

Store musikalske oplevelser venter fra perioden 16. januar - 12. juni.

Køb koncert/madbillet

Anerkendelse fra Ben Websters Fond 2024

Giant Steps har modtaget en anerkendelse fra Ben Websters Fond
for det store og ukuelige arbejde der gøres
for at præsentere jazzkoncerter af højeste kvalitet i Danmark.
Med anerkendelsen følger


10.000 kr.

Tusind tak for anerkendelsen.
Giant Steps har modtaget

200.000 kr. fra A.P. Møller Fonden
50.000 kr. fra Halbergs Familiefond
25.000 kr. fra C.C. Jensen A/S
25.000 kr. fra ES Holding 2011 Aps

Tusind tak for donationerne.

TORSDAG 3. APRIL KL. 20

Rasmus Sørensen Trio

Rasmus Sørensen: klaver
Jon Henriksson: bas
Cornelia Nilsson: trommer
Jazzpianisten og komponisten Rasmus Sørensen boede i en årrække i New York, hvor han uddannede sig på Manhattan School of Music, mens han samtidig optrådte på byens mest kendte spillesteder. Siden da er det gået stærkt karrieremæssigt for den unge talentfulde musiker. Han er gang på gang blevet rost til skyerne og er i dag et anerkendt navn på den pulserende internationale jazzscene. Det er desuden blevet til medvirken i en række koncerter med DR Big Band. I 2022 udgav Sørensen sit debutalbum Traits, og året efter udkom Balancing Act, som han blev belønnet for med prisen Årets Musiker 2024. I efteråret var Rasmus Sørensen så klar med sit nyeste udspil  At The Right Time. De originale medrivende og swingende kompositioner er et helt særlig friskt og opdateret bud på trioformatet. Energisk, legesyg og udtryksfuld - men også sanselig og følsom i de stilfærdige ballader. Med sig har han den fænomenale svenske bassist Jon Henriksson og den fremadstormende og efterspurgte herboende svenske trommeslager Cornelia Nilsson.

Inden koncerten er der mulighed for FÆLLESSPISNING kl. 18.30 serveret af Molens Måltider

Koncerten finder sted på SIMAC, Nordre Havnevej 4, 3. sal
KØB KONCERTBILLET/MADBILLET


Giant Steps i Børnehøjde

SØNDAG 6. APRIL KL. 11

Anine B For Børn
- koncert for børn, forældre, bedsteforældre og barnlige sjæle


Anine Bjørk: vokal, guitar, trækbasun
Solvej Ravn Borggreen: tværfløjte, kor
Johannes Ravn: guitar, banjo
Lukas Loeb: bas, sax, synth, kor
Laurits Schmidt-Eriksen: trommer, percussion
Det er søndag, og så kan det nok være, at du skal skynde dig til koncert - for her er noget for enhver smag, når der først bliver åbnet op for boblerne i Anine B's eventyrlige børneunivers. Tør søvnen ud af øjnene, kridt danseskoene og slå ørerne ud til en stribe dugfriske børnesange med blæsere, balkjoler, ansigtsmaling, rockguitar og hele molevitten. Musik og tekst står de fem kreative musikere selv for, og inspirationen er hentet fra store danske helte og heltinder såsom Sigurd Barrett, Alberte Winding og Sebastian. Milde, lattermilde og gavmilde sange om sommerferie, legeaftaler, alverdens sjove kæledyr og om voksenlivet bag disken i hittet Bubble-Tea Blues.

Aldersgruppe: 5 år og opefter - Varighed: ca. 50 min.

Koncerten afholdes i stueetagen ved siden af caféen.
KØB KONCERTBILLET/MADBILLET


Billetsalg:

Billetter kan enten købes i døren i forbindelse med koncerterne eller på Eventbilletten.dk

Billetsalg: https://giantsteps.eventbilletten.dk

Køb af koncertbillet vedr. torsdag skal ske samme dag senest kl. 17.

Køb af billet til koncert for børn søndag formiddag
skal ske senest dagen før om lørdagen kl. 18.

Man kan IKKE tegne medlemskab på Eventbilletten.dk.


Ved alle koncerter kan man betale med MobilePay eller med Dankort.

Bemærk:

Man skal indfinde sig allersenest 15 min. før koncertstart.

Har man spørgsmål vedrørende billetsalget
kan Giant Steps kontaktes på jazz@giantsteps.dk



Anmeldelser, Nyheder, m.v.
Tidligere
koncerter
Giant Steps

Modtager af
Svendborg Kommunes
KULTURFÆLLESSKABSPRIS
2020

MobilePay

Ved alle Giant Steps'
koncerter kan du benytte:

MobilePay: 55625
Giant Steps på YouTube
 
Sagt om GIANT STEPS!
 
Rabatordning

Tegn et medlemskab af Giant Steps og få en koncert ganske gratis.

Når du har meldt dig ind eller fornyet dit medlemskab,
får du et medlemskort og en gratis koncert.
Medlemskortet skal afhentes ved indgangen i forbindelse
med en koncert. Læs mere om medlemskab her
Rabat til unge!

Få en GRATIS koncert.
Bli' medlem af Giant Steps for KUN 75 kr. for et år og få oven i købet en koncert ganske gratis.

Du kan tegne et medlemskab ved alle koncerter i Giant Steps.
Når du efterfølgende afhenter dit medlemskort ved indgangen, får du en gratis koncert.
Ordningen er også gældende ved fornyelse af medlemskabet.

Henvender sig til unge under 25 år og studerende.
Årskort

Du har mulighed for at købe et årskort – så slipper du for at betale ved indgangen. Vil du sikre dig en plads, kan du købe en billet til 0 kr. på eventbilletten.dk under kategorien Årskort. Årskortet købes ved indgangen i forbindelse med en koncert.

Prisen for et årskort er:
2.000 kr. inkl. medlemskontingent