|
Anmeldelse
af MAKADEM FEAT. KUKU AGAMI og CARL WINTHER
|
ved Sophie-Amalie Bjerg
og Sine Kromann Larsen
Koncert
20. oktober 2011
Arrangør: Giant Steps (www.giantsteps.dk)
Spillested: Arne B, Svendborg |
|
Makadem feat. Kuku Agami,
Yuliesky Gonzalez og Carl Winther fik
Svendborg op af stolene
Det vilde verdensnavn Makadem svingede hofterne af led på afrikansk
vis, mens sveden piblede fra hans pande. Publikum rokkede i takt til de
lystige afrikanske toner, og med hænder der klappede i takt til
musikken, ville publikum bare have mere.
Spændingen
steg i takt med temperaturen
Allerede før de glade artister gik på, var Arne B fyldt med masser af
forventningsfulde og glade mennesker. Unge såvel som gamle glædede sig
til denne reggae-inspirerede aften fyldt med spændende rytmer og rap i
verdensklasse. Trods en smule ventetid var stemningen stadig lige høj,
da lyset omsider blev dæmpet og vi alle håbede at Makadem feat Al Agami
og Ben Besiakov skulle til at indtræde scenen. Desværre var Al Agami og
Ben Besiakov blevet forhindret i at komme. Denne aften ville Al Agamis
bror Kuku Agami, og den berømte Jazz pianist Carl Winther træde til.
Der blev også budt velkommen til den fremragende trompetist Yuliesky
Gonzalez Guerra, som for første gang skulle på scenen med Makadem og
hans fantastiske band.
Kropssprog
tryllebandt publikum
Publikum sad helt stille, tryllebundet. Makadem stod med opspilede
øjne, imens at han klappede benene sammen og brølede lyde og ord, som
vi alle forstod, da Makadem evnede at indfange publikum så meget i sit
kropssprog, at vi forstod hvert eneste ord og lyd, der kom ud af hans
mund. Bandet og de to hovednavne indtrådte på scenen, og festen var i
gang. Makadem mixede sprog og kultur, og det fremtryllede både latter
og smil hos publikum.
Kuku
Agami - En rapper i verdensklasse
Kuku trådte op på scenen og stillede sig ved siden af Makadem. Kuku
Agami var desværre ikke blevet udstyret med en mikrofon og måtte pænt
vente, til Makadem kunne undvære sin. Makadem trådte et skridt tilbage
og Kuku Agami greb mikrofonen. Ud af ham væltede rap i verdensklasse!
Kuku Agami fortryllede publikum med sin mørke blide stemme, og det var
en super god kontrast til Makadems sang. Dog fyldte Kuku Agamis rap
bestemt ikke nok! Samtidig kunne Makadem og Kuku Agami have ført deres
stemmer sammen til en duet eller jam og dermed tage publikum hele vejen
til stjernerne.
Sublim
band indsats
Carl Winther sad ved klaveret. Lyden var ikke lige god under hele
koncerten, hvilket var ærgerligt, da Carl Winther er en fantastisk
pianist! Makadem smilede rundt til sine dygtige bandmedlemmer, som hver
især gjorde det helt sublimt! Både bassisten Chao Otieno, guitaristen
John Mutombo og Shadrack Makau på keyboard og afrikanske trommer, lagde
en lækker blid vokal og korsang ind over Makadems sprøde stemme. Det
klingede helt og aldeles perfekt. Og med Mathew Matix på trommer
dannede de et band, der denne aften gjorde deres arbejde til punkt og
prikke! Med hjælp fra Carl Winther og Yuliesky Gonzalez udgjorde det
noget himmelsk, anderledes og fængende. "Are you wow waay Svendborg?"
spørger Makadem. Publikum svarer "wow waay!". Frem mod pausen blev der
bygget et klimaks op, så det var et spændt publikum, der atter indtog
pladser efter pausen.
Sprudlede
af liv og heftige rytmer
Makadem fik publikum til at rejse sig fra stolene og indtage
dansegulvet. Skæve toner fra klaveret blandet med Kuku Algamis rap
gjorde oplevelsen endnu mere spændende!
Et af aftenens store highlights var da Makadem introducerede os for
kenyanske dansetrin og en masse benga. Ikke nok med fascinerende lyde,
med sig havde han også tre spændende instrumenter. En kayamba shaker,
en burgir shaker og en kalimba. Et lyttende, sansende og dansende
publikum var dybt fascineret af de afrikanske reggae toner med et twist
af etnojazz. Kuku Algami tog mikrofonen og rappede, mens trommeslageren
supplerede med vilde beats på Hihatten. Shadrack Makau kom med på
keyboard og snart var hele bandet med. Makadem stod og dansede med, som
den frontfigur han nu engang er. Klimaks var høj og de afrikanske trin
sprudlede ud af Makadem!
Rundt i hyggelige kroge af lokalet, sad folk og bevægede kroppen i takt
med musikken, mens andre dansede og sang.
Klapsalve
førte til ekstranummer
Kuku Agami gik kort før koncerten sluttede, men Makadem og bandet var
simpelthen nødt til at give et ekstranummer efter publikums lange
stående bifald! De utrolig sprælske, energiske og glade artister trådte
atter op på scenen for at ryste aftenens sidste afrikanske rytmer ud
gennem musikken - og det gjorde de! Den utrolig dygtige jazzpianist
Carl Winther lavede en suveræn solo, der blæste publikum bagover.
Stedet var fyldt med kulturelle indtryk, og publikum var overraskede
over den spændende koncert! Makadem feat Kuku Agami, Carl Winther samt
band tog publikum med storm. Koncerten kan varmt anbefales til alle
glade, jazzede reggae-mennesker! |
|
|
|
|