Den
Rytmiske Musikforening Giant Steps blev årets modtager af
Jazz-Live
Prisen på 75.000 kroner. Giant Steps har fået prisen for
deres engagement, evne til fornyelse, alsidighed og vilje til at
fastholde et højt kunstnerisk niveau i deres program.
Prispengene er øremærkede til at arrangere en række ekstraordinære
koncerter i 2006, og Jens Holgersen, formand for Giant Steps, er meget
glad for den moralske og økonomiske støtte:
|
"At
vores arbejde skulle høste en sådan fornem pris, var der ingen i
bestyrelsen, der havde forestillet sig. Det er et kæmpe skulderklap, og
en anerkendelse vi er ikke så lidt stolte af - det betyder jo, at det
ikke kun er på Sydfyn man har lagt mærke til os, men også ude i det
ganske land - og det har da en stor PR-mæssig værdi for Giant Steps -
ja, for hele Svendborg såmænd!" |
Fakta:
Jazz-Live Prisen gives hvert år til et spillested, der har gjort en
særlig indsats for det danske live jazzmiljø.
Prisen er samtidig startskuddet til Vinterjazz - en årligt
tilbagevendende jazzklubfestival, der fra den 27. januar til den 5.
februar 2006 byder på mere end 200 koncerter over hele landet.
Jazz-Live Prisen er sponsoreret af Nordea Danmark-fonden og koordineres
af Dansk Jazz Forbund og Copenhagen Jazz Festival. |
|
I Juryens motivation hedder det blandet andet:
"Året rundt præsenterer Giant Steps et alsidigt program, der favner
mange af jazzens forskellige stilarter med hovedvægten lagt på dansk
jazz af høj kvalitet. Prisen motiveres også af, at Giant Steps har
skabt og videreudviklet en meget positiv kontakt til publikum og
lokalmiljøet"
Se også www.vinterjazz.dk
|